Valg af stof…til hynden

Curtain.dk laver de fineste hynder til ethvert formål – her med Kvadrats Hallingdal 65 stof

Vi har fået lavet et fint entremøbel fra Svane og mangler nu en flot hynde, så vi bruge det til at sidde på foruden at se godt ud, selvfølgelig. Vi går selv ind og ud af bryggerset, men når vi får gæster kommer de ind ad hoveddøren, og så kan store og små sætte sig og tage sko af og på. Jeg har været i dialog med det søde team fra curtain.dk, der udover at lave virkelig flotte gardiner, også leverer hynder på specialmål.

Nu er spørgsmålet bare, hvilken farve stof, vi skal have på hynden…? Vi vil ikke have læder, så det bliver en farve fra Kvadrats Hallingdal 65 serie, der består af 70 % uld og 30 % viskose. Jeg kunne egentligt godt tænke mig en lidt markant farve, men jeg er bare også ret vild med de grå nuancer. Hvad siger I?

Zoo Collection

Elements Optimal hval pude storHar du lige set disse fine puder og bamser fra Elements Optimal? Jeg er vild med dem og overvejer, om Ava ikke bør have en af de store puder i fødselsdagsgave, så hun kan ligge og slænge sig i stuen, når vi ser Gurli Gris eller Peter Pedal, der hitter pænt meget herhjemme lige for tiden.

Zoo Collection er designet af Ionna Vautrin som en hyldest til stofproducenten Kvadrats populære Hallingdal 65 stof og designeren bag Nanna Ditzel. Du kan få tre oversize puder formet som en pelikan, panda og hval og en mini zoo kollektion, der er mere til leg. Priser fra 1475 kr., men til gengæld et unikt designobjekt til glæde for både dig og dit barn – what’s not to like? Jeg er i hvert fald vild med det enkle, ikoniske udtryk og det tydelige fokus på god kvalitet. Jeg tror ikke, at Kvadrats stof er til at slide op, og puderne er vel et godt alternativ til Klip Klap stolen, der ligger i nogenlunde samme prisleje.

Find Zoo Collection fra Elements Optimal hos Avaville.

eo ZOO_Ionna-Vautrin_EO_02_©MGiesbrecht

Elements Optimal panda pude stor

eo pingvin pude ZOO_Ionna-Vautrin_EO_04_©MGiesbrecht