Cold Hawaii…

Vi brugte lang tid på at finde den helt rette mursten til vores husprojekt. Ønsket var at finde en gul sten, der ikke var Petersens Tegl, fordi vi her hurtigt ville komme til at smide 100.000 ekstra på den del. D72 er ellers min absolutte favorit, men vi er nu landet på noget, der ligger meget tæt derpå.

En tur i Teglparken vakte også vores interesse for de brune nuancer, herunder Strøjers Bison. Da vi efterfølgende tog på inspirationstur i et nybyggerkvarter for at se den på et rigtigt hus, blev vi dog noget skuffede, da den var meget mere mørkebrun og ensartet end forventet. Vi rykkede herefter mod de grå nuancer og faldt for Silver Pacific, der dog ikke er en del af Lasse Larsens standard, og derfor fulgte med en merpris på hen mod 100.000 kr. Vores byggerådgiver foreslog Egernsunds Cold Hawaii, der er en ny sten og derfor ikke en, vi havde set i Teglparken. Den har både de gule nuancer og spil, vi godt kan lide, og med Webers grå/hvid fuge, står den ret så flot. Bruger man standard fugen, fremhæves stenens grå nuancer, og med den grå/hvide, står de lyse gule og beige toner frem. Det kan vi nu konstatere efter at murerne er begyndt at mure den første del af huset. Vi er godt tilfredse.

Rumfornemmelse…

1,2,3, så var der et hus

Når der nu ikke sker så meget andet i hverdagen eller weekenden, er det rart at have et projekt på sidelinjen, hvor der rent faktisk sker noget. Dag for dag. Vi er nu nået dertil, hvor H+H har formet huset med gasbetonvægge, og nu kan vi altså rigtigt se vores kommende hus. Inden væggene kom op på en lille uges tid, føles rummene ret små, men det må have været synsbedrag, for med væggene er rumfornemmelsen kommet, og selvom der både er røget m2 på en lang gang og på husets mange knæk og udgange til haven, så føles det som den helt rigtige planløsning for os.

Fordelingsgangen med indhak til skabsvæg fra Svane. Har skal vi finde en flot farve til væggen, der passer til egetræsfronterne
Ugen inden gasbetonvæggene kom op…

Frosten var lidt imod os tidligere på ugen, men nu må man sige, at plusgraderne har sat ind, hvilket betyder at grunden er godt mudret. Det betyder dog ikke så meget, da vi har fået lagt stabilgrus 150 meter ud fra huset og på de tre terrassearealer.

Vi stødte på en lille udfordring i og med, at stophanen til vandforsyningen viste sig at være ødelagt. Står din stophane i skel, er det forsyningsselskabets ansvar, men står den på grunden, er det dig, der skal afholde udgiften til reparation. Vi har fået oplyst, at vores står i skel, så vi slipper for endnu en ærgerlig ekstra udgift. Dem har vi haft rigeligt af, hvilket jeg nok i et kommende indlæg skal skrive lidt mere om. Men nu er vi i gang, og det føles så fedt!

Fra den “store” stue med udsigt til aftensolterrassen og ind i soveværelset, hvor Martin står med sit målebånd
Carls værelse har udsigt til vejen fra et højt vindue

Et hus bliver til…

Nu er vi for alvor i gang med den sjove del af byggeprojektet efter møde med arkitekten og vores byggerådgiver fra Lasse Larsen Husen. Sammen kiggede vi på plantegningen og rykkede rundt, skar til og tilføjede og er nu ved at være der, hvor vi gerne vil være. Huset er blevet 10 m2 større, og der er kommet en overdækket terrasse, som vi i første omgang ikke troede, at vi ville have. Nu er vi spændte på totaløkonomien og krydser fingrer for, at vores buffer kan dække de første tilvalg (der kommer nok en del mere til). Så her er første skitse og plantegningen, der tager udgangspunkt i et ønske om et stort køkken alrum ud mod haven.

Musten og vinduer er ikke valgt endnu, så dette er et forslag, men vi er tæt på. Måske vælger vi, at overdækningen skal svæve i stedet for at være hæftet til “vinger” på huset. Terrasserne er placereret ud fra solens retning i løbet af dagen, og den lille “atriumgård” skal tjene til at få mere lys ind i boligen, og så kan der da lige placeres et juletræ med lys der i vinterhalvåret. Næste skridt er at godkende vinduer og endelig facadeløsning, inden indsendelse af anmodning om nedrivnings- og byggetilladelse hos Rudersdal Kommune. Så krydser vi fingrer for en ikke alt for lang ekspeditionstid.