What’s new?

Kan du se forskel? Fra brun til grøn…

En helt masse faktisk…for hold da op, hvor er der sket meget med vores lille bolig/haveprojekt den seneste tid. Vores dygtige havefolk fra Vaido i Vedbæk var klar med rullegræs lige efter Påske, da nattefrosten var forduftet, og der var udsigt til både sol og regn. Regn har vi så ikke fået så meget af, så vi har vandet til den helt store guldmedalje de seneste par uger.

Det er et ret vildt syn, når der sådan køres græs ind på paller – klar til at blive rullet ud på få timer. Da jeg kom hjem fra job om eftermiddagen var der græs, og det var næsten ikke til at se samlingerne som havde det ligget der altid.

Blå himmel og grønt græs klæder hinanden

Vores bøgehæk i for- og baghave er ved at springe ud, og nu er næste haveprojekt at flytte de to opstammede kirsebærlaurbær og Parykbusken (se billede med rullegræsset) til er andet sted og erstatte dem med tre blodbøgtræer, der vil få noget mere fylde og krone, der kan lukke mere ind til naboen end de andre nogensinde vil komme til. Vi har søde naboen, men til den side, er der meget åbent. Jeg var forbi Kongevejens Planteskole og fandt tre virkelig smukke blodbøg, så de skal i jorden og blive store og flotte. På denne side af huset skal vi have nogle loungemøbler, for her er læ og formiddagssol. Vi har bestilt Ikeas Havstensserie, men mangler et bord, da man ikke kan få det mere. Skriv til mig, hvis du har en god idé til et, der kunne passe.

Vi har også endelig fået Hays Pallisade havemøbler på terrasserne. Der røg den sommerferie! De er så flotte, og det gør en kæmpe forskel, at terrasserne nu er møbleret og skaber en naturlig forlængelse af inderummet. Vi har indtaget det første aftensmåltid udenfor!

Advertisement

Fantastiske forår

Hurra for højtryk og sol på næsetippen, når man sidder på terrassen, der langsomt, men sikkert, tager form. Jeg er gået lidt amok med indkøb af fiberstenskrukker til alle tre terrasser og plantning af diverse bukser og træer i krukkerne. Vi kørte fem gange – i pendulfart – fra Plantorama og hjem med planter, jord og krukker, for der var forårstilbud.

Nu skal noget i krukker og andet ud at fylde i haven, springe ud og giver både farve og afskærmning. Desuden har vi nu bestilt 510 rødbøg hækplanter, der skal danne en fin ramme i forhaven fra næste weekend. Personligt tager jeg en tur til Hamborg, mens Martin og svigerfar planter løs. Jeg skal nok komme efter det…

Krukkerne hedder Marselisborg

I denne uge starte vores havemænd desuden på græsplænen, så jeg har hænderne helt oppe og glæder mig bare til at se det hele tage form.

Det er aldrig for tidligt…

…at begynde at gøre klar til forår og sommer. I hvert fald ikke i nybyggerland, for med vinteren lige om hjørnet, har vi fået de sidste planter i jorden ved morgenterrassen. Hele projekt bunddække har trukket tænder ud, fordi der skulle så meget mere til end vi havde forestillet os. Vi er oppe på knap 200 planter i alt, og jeg håber seriøst, at det lukker til, så vi ikke kommer til at døje med en masse ukrudt de næste år! Anyway – det ser pænt ud, og på billedet kan I se vores parykbusk, der ved ankomsten fra planteskolen havde tabt alle bladene. Køn er den derfor ikke endnu, men det bliver den til gengæld til foråret, og så skulle den gerne vokse i bredden og få de smukkeste mørkelila blade. Parykbusken står sammen med de opstammede laurbær i cortenstål plantekasser, og i jorden omkring kasserne blev bunddækket en blanding af vinterglans, benved og japansk stenurt. Sidstnævnte er total vissen allerede, mens de to andre er stedsegrønne.

I dag fik vi leveret jord til forhaven, hvor vi til foråret skal have plantet et eller andet, som vi pt. ikke har besluttet – mest fordi vi snart ikke orker flere projekter, men også fordi det er så dyrt. Forhaven vender ud mod en stikvej ned til to huse, og er pt. lidt udefinerbar. Vi har samtidig en udfordring med, at grunden skråner en smule, og vi skal holde på vores nyanlagte fliser, så vi får en kant af cortenstål hele vejen langs grunden – mere om dette senere, da det bliver noget lettere at forklare i form af billeder 😉

Jeg glæder mig til at nyde haven til sommer, hvor vi er nået så meget længere med projekt have. Børnene taler allerede om trampolin, gynge og badebassin. Måske fordi vi allerede er begyndt på planlægningen, og i dag modtog jeg da også den første ting til den nye have i form af en super lækker hængekøje fra Tropilex. Den er helt sort (og sådan en er altså ikke helt nem at finde) og skal hænge mellem to af de store træer i den baghave, der lige nu består mest af mudder. Men det bliver godt.

Jeg skal nok tage et billede, når denne sag er kommet op at hænge. I mellemtiden kan du se udvalget af hængekøjer og stole her.

Sofabord part 1

We are getting there. Langsomt, men sikkert kommer vi mere og mere på plads. Senest har vi fået sofabordet fra Händværk, som vi valgte i matsort marmor. Leveringen var lidt længe undervejs, men eftersom vi stadig mangler et TV i den stue, bruger vi den kun, når vi har gæster. In Situ sofaen fra Muuto er også blevet spicet lidt op med karrygule texture puder fra Hay. Bemærk lige udsigten, for vi har fået raftehegn ind til naboen, hvor der ellers har været meget åbent. Det har virkelig hjulpet og ser super godt ud med de tykke rafter med bark.

Texture cushion fra HAY fås i en masse fine farver. Vores er den nederste i den gule nuance.

Vores næste projekt er stadig gardiner, hvor vi er utrolig ubeslutsomme mht. materiale og farve. Nu tror jeg dog snart, at vi er klar til at lægge en bestilling hos Curtain, der har været meget tålmodige. Mere om gardinvalg senere.

Lige nu bruger vi barvognen fra Herbert Hirche som sofabord i tv-stuen, men det vil vi egentligt gerne bruge et andet sted, hvorfor vi har været på udkig efter et andet bord. Vi er ret vilde med New Works’ Florence bord, der er så smukt. Udfordringen er dog, at marmoren ikke skal clashe for meget med de sorte gulvklinker – selvom vi tænker, at der skal et tæppe under. Det er sofabord part 2, så stay tuned…

Så super fint et bord i Gris du Marais marmor

Den perfekte havestol?

Linear Steel fra Muuto

Her to en halv måned inde i projekt nyt hus, overtagelse og indretning, har projekt have taget fuldstændig over. Vi er stadig ved at få langt belægning, hvilket efterhånden har taget en krig, fordi anlægsfirmaet ikke har tid til at komme mere end en gang om ugen. Nu er fliserne så oveni hatten i rest, så der kommer til at gå en lille måned, for vi har belægning hele vejen rundt om huset og i carporten. Meanwhile har vi kastet os over at planere området, hvor vi skal så græs, og i fredags tømte vi Høsterkøb planteskole for bunddække og fik købt to store opstammede Laurbær. Glæder mig virkelig til at se resultatet.

Haven der er ved at være klar til græs

Det bliver først til næste sommer, at vi rigtig kan bruge haven, så vi går og overvejer, hvilke havemøbler, vi skal have på de tre terrasser. Lige nu fører Maters Nanna Ditzel serie og Hays Palissade. Muuto har dog også lavet er ret flot serie, som godt kunne komme i spil. Vi skal dog lige se dem live og “prøvesidde” dem, men eftersom efteråret sætter ind, har vi rigeligt tid. Nu skal haven lige op at køre, og så kan vi bare glæde os til alt det sjove med møbler og diverse. Trampolin til børnene og en hængekøje til mig, står også på listen.

Jeg ville aldrig vælge hvide havemøbler, men de er super flotte...

En god havestol er faktisk Ikeas ypperlig, og den er tilmed billig. Vi har fire stk., der pt. udgør vores havemøbler, og det ærger mig, at de ikke har lavet et bord, der matcher. Vi kommer nok bare til at bruge dem som ekstra stole, men var der et flot bord til, kunne jeg sagtens forestille mig, at vi ville bruge det permanent. Virker stolen genkendelig, er det nok fordi, den er blevet til i et samarbejde med Hay.

Valg af stof…til hynden

Curtain.dk laver de fineste hynder til ethvert formål – her med Kvadrats Hallingdal 65 stof

Vi har fået lavet et fint entremøbel fra Svane og mangler nu en flot hynde, så vi bruge det til at sidde på foruden at se godt ud, selvfølgelig. Vi går selv ind og ud af bryggerset, men når vi får gæster kommer de ind ad hoveddøren, og så kan store og små sætte sig og tage sko af og på. Jeg har været i dialog med det søde team fra curtain.dk, der udover at lave virkelig flotte gardiner, også leverer hynder på specialmål.

Nu er spørgsmålet bare, hvilken farve stof, vi skal have på hynden…? Vi vil ikke have læder, så det bliver en farve fra Kvadrats Hallingdal 65 serie, der består af 70 % uld og 30 % viskose. Jeg kunne egentligt godt tænke mig en lidt markant farve, men jeg er bare også ret vild med de grå nuancer. Hvad siger I?

Fra et hul i jorden til…

Solen skinnede tirsdag den 29/6, hvor vi fik nøglerne til huset. Just on time og med en masse sommerfugle i maven. Det har været en lang proces med en masse op og nedture og ekstraudgifter, men som mange andre nybyggere fortæller, er det det hele værd, når man står med et færdigt hus. Sådan næsten da, for vi har endnu ikke en færdig garage og skur. Sidstnævnte til vores ærgrelse, da vi godt har kunne bruge et sted at stille alle de ukurante ting og sager, skiudstyr mv.

Det står lige nu i bryggers og gang, men kommer forhåbenligt på plads i næste uge. Vi mangler også emhætte i køkkenet, fordi Svane lavede en fejl i boringen til spots. Vi har derfor indtil videre kun brugt ovnen til madlavning, men hvis alternativet var en senere indflytning som resultat af disse fejl, kan vi snildt leve med forsinkelsen.

En tak skal lyde til Lasse Larsen Huse for en god proces og ikke mindst resultat. Løsningerne er af høj standard, og vi har fået det som vi ønskede. Jo – der har været bump på vejen, men det skyldes mest en udfordrende grund, og alt hvad vi har påpeget som fejl og mangler, sammen med vores eksterne byggerådgiver, er blevet rettet. Trods prisstigninger og forsinkelser pga. COVID-19, er vi sluppet billigt og har ikke været ramt som mange andre.

Carport in the making
Min pynteoverligger, der absolut intet formål tjener – andet end at give lidt kontrast til den ensartede facade.

Et gennemgående valg i huset er Evostone Graphite flisen, som vi er virkelig glade for. På de to badeværelser har vi gået glarmester Anders Pedersen fra Hellerup til at lave glasvinger uden skinner – en opgave de fleste byggefirmaer ikke tilbyder. Her er glasset således fuget i loft og gulv.

Jeg er meget glad for vores nedsænkede stue, hvor der stadig mangler en del møbler.

Parallelt med indflytning og indretning, er Profound Entreprise, der også lavede fundamentet, gået i gang med belægning udenfor. Igen er vores grund en udfordring og kræver både støttemur og dræn til at lede regnvandet. Arbejdet er sat i gang, og om et par uger har vi fliser om hele huset, raftehegn ind mod naboen og dræn/faskine, der forsinker regnvandet før det når kloaken. Jeg glæder mig særligt meget til, at alle ikke slæber stabilgrus ind i huset!

Dræn med ærtesten på toppen – til højre kommer der 60 x 30 fliser og til venstre planter vi bunddække.

Mens vi venter på de sidste møbler (alt fra Ikea er samlet til børnenes værelser – billeder følger), lamper og billeder bliver hængt op, er vi ved at beslutte m, hvilken farve gardinerne skal være. Vi skal have lette Cloud stofgardiner fra curtain.dk, men jeg vil gerne lige se stuerne møbleret, inden vi beslutter os for farven.

Ja det tog lidt tid, men alle fuger i køkken og bad har fået fugeforsegler for at forlænge fugernes levetid.

Det er stort at bygge selv, koordinere processen med midlertidig bolig, byggerådgiver mv. og træffe valg til den helt store guldmedalje. Det er ikke fordi vi har været meget i tvivl undervejs, men der har da været kompromiser og tvivl. Jeg har derfor sendt mange tanker til min far, der ville have været så god spare med, og jeg ville så gerne have vist ham resultatet. Desværre nåede han det ikke.