Vi kender de små sengelamper fra sommerhusturen – den klassiske Ball lampe med de smukke runde former og det stilrene udtryk. Den ikoniske lampe, designet i 1968 af Benny Frandsen, findes også som pendel, og i år lanceres en ny variant, der måler Ø 40 cm. i anledning af lampens 50 års jubilæum. I samarbejde med Frandsen Lightning har vi fået fingrene i to af de flotte nye lamper til stuen.
Vi har valgt Ball pendlerne i en smuk matgrå farve, der passer til vores Nanna Riis Andersen maleri med de lysegrå toner. Martin har tryllet og med præcision fået de to lamper helt i vatter – noget jeg ikke havde formået! Størrelsen var jeg først lidt bange for – altså at en diameter på 40 cm. ville være for stor. Størrelsen er dog rigtig fint til både loftshøjde og Eiermann spisebordet, hvor næste projekt er at finde en fin højstol til Ava, nu hvor Carl snart skal overtage hendes Stokkestol. Jeg regner med, at det bliver en Nofred Mouse Chair, men har stadig ikke helt besluttet mig.
Ø 40 pendlerne fås i matgrå, sort og hvid og giver et smukt og behageligt rumlys. Flere af jer har for reste spurgt til farvekoderne på vores malede vægge, og jeg vil forsøge at finde dem frem til næste indlæg.