Et af de store valg – mursten

Mens vi venter på, at projekteringen bliver færdig, og ansøgningen om nedrivnings- og byggetilladelse kan sendes til kommunen, kigger vi på et af projektets helt store valg: MURSTENEN. Det er et af de store, fordi det er et af de valg, du ikke sådan kan lave om efterfølgende. Det samme gælder gulve og klinker, hvorimod de fleste andre elementer er nemmere og billigere af skifte med tiden. Inden vi startede som nybyggere tænkte jeg ikke sønderligt over farve på sten og fuge, når jeg så et pænt hus. Det gør jeg nu. Vi skal nemlig vælge vores sten, og det er på godt og ondt, at der er et stort udvalg. Vores gamle hus fra 1953 havde en gul sten med lidt spil. Det kunne vi også godt tænke os, at det nye får, men der findes ikke særlig mange pæne gule mursten, da mange er for lyse og for ensfarvede. Vi har derfor også kigget på grå/brune sten, der umiddelbart passer godt ind med de omliggende huse og den omliggende natur.

 En af de flotte grå sten fra Strøjer Tegl, der dog også kommer med en merpris på omkring 90.000 kr. i forhold til de sten, der er indeholdt i tilbuddet fra Lasse Larsen Huse.

 

Taurus fra Strøjer Tegl er mere brun end Silver Falcon eller den endnu smukkere Silver Pacific, men er også en flot sten, og er modsat Strøjers 700-serie end del af 500-serien, der er standard hos LL Huse. Det betyder en del for budgettet, for ikke nok med, at murstenen kan koste mere, så følger der også ofte en merpris med på selve fugen.

Efter at have haft Taurus som favorit et stykke tid, er vi gået tilbage til en mere gul sten med Egernsunds Cold Hawaii. For nylig besøgte vi Egernsunds showroom på Frederiksberg og fik efterfølgende tilsendt tre prøver på henholdsvis Cold Hawaii, Cassis og Avignon coal. Ud fra prøverne ligner disse sten hinanden ekstremt meget, men i virkeligheden er der forskel, så vælg aldrig ud fra prøven på fire sten, da brændingen desuden også kan være forskellig for den “rigtige” sten, der efterfølges bruges på dit hus. Et eksempel på det er, at nogle får tilsendt prøvesten, som de bruger til at indgravere årstal eller navn i som en sjov gimmick til huset. Problemet er bare, at prøvestenene ofte (jeg ved ikke hvorfor) er brænd 3-4 gange og dermed ofte lysere end de rigtige sten, der i Cold Hawaiis tilfælde kun er brændt 1-2 gange.

Prøvesten fra Egernsund – Cold Hawaii. Væsentlig lysere end stenen er på reelt byggeri, hvilket ses tydeligt på billederne nedenfor. Men altså vores nye favoritsten.

En anden ting, der er også er værd at være opmærksom på er murstenens udseende i tør og våd tilstand. Nederste billede her viser Cold Hawaii efter en regnfuld nat, hvorimod billedet ovenover er stenen i tør tilstand med en grå/hvid fuge fra Dangrit. Det vi godt kan lide ved denne sten er, at den ligner en gammel sten, og bruger man en lys fuge trækkes de gule nuancer frem, hvorimod en grå, mørk fuge trækker sten grå toner frem. Sidste weekend tog vi den helt store tur, hvor vi kørte rundt til forskellige adresse som vi via nybyg-grupperne på bl.a. Facebook vidste var bygget med denne sten. Vi er ikke 100 % overbeviste, men jeg tror, at vi ender med denne for den er nok det bedste bud med mindre vi vil sprænge budgettet med en af de dyre modeller. I skal til gengæld ikke synes for at se det flotteste hus på vores lille Jyllands-turné (der findes udstillingsbyer i bl.a. Randers, Hinderup, Aalborg og Silkeborg). Dette er Lasse Larsens Huses værk i Hinnerup, og stenen er Silver Pacific i den lange udgave, så der er brugt hele 200.000 ekstra på mursten i dette hus. Men flot er det, og jeg glædes ved at vide, at vi kommer til at få en lille atrium-gård som denne. God weekend!

 

 

 

Stuens final touch

IMG_6198

Jeg vil lige vise jer vores tv-stue, der efterhånden er blevet ret hyggelig. Opskriften var egentligt bare at proppe nogle flere ting derind, for den var lidt kold og kedelig med lidt for få hyggeskabende elementer. Vi tilbringer pænt meget tid derinde, hvor min Eames ammestol bl.a. står. Den kan jeg godt anbefale, for den er virkelig rar at sidde i, og så er den super fin at kigge på. Bænken fra IKEA købte vi oprindeligt til reposen på 1. sal, men den har nu fået plads under tv’et, fordi der manglede noget op ad den hvide væg. Vi har efterhånden en del coffee table books, og her kan der ligge nogle af dem, indtil børnene hiver dem ned!

IMG_6197

Jeg er vild med vores pendel fra Flos og for at få lidt ekstra hyggebelysning har vi stillet Gubi standerlampen i det andet hjørne af sofaen. Sofabordet er fra Please Wait to be Seated, og det er jeg virkelig glad for, selvom det med de meget skarpe kanter ikke er så børnevenligt, når der bliver hoppet i sofaen…

IMG_6199

Seneste tilføjelse til rummet er dette smukke marokanske uldtæppe fra Cult Furniture – en britisk designbutik, der seriøst har ALT. Tæppet er super lækkert, så Ava tager sine strømper af, så hun kan have bare fødder på det bløde uld.

IMG_6201

En af mine julegaver fra Martin var denne smukke gulvvase fra Stig P. Jeg er vild med det krakelerede look.

Vores næste investering er klart en ny sofa, men med to børn, der spiser alt fra ostehaps til banan og kiks i den, er det nok en meget god idé at vente lidt. Og nej – man kan ikke se pletterne på billederne…heldigvis.

Indlægget er lavet i samarbejde med Cult Furniture.

Tekstil og læder…

ASG_BB_leatr_light_couch_07_MJ_4364_Lowres

Vi starter det nye år med at omrokerer soveværelset og gøre det lidt mere hyggeligt – jeg viser snarest resultatet, men i mellemtiden skal I lige se disse fine håndlavede æsker, der faktisk ville være ret så fine at have i netop soveværelset. Bag æskerne er det danske up and coming designfirma August Sandgren, der holder til i København.

ASG_BB_leatr_dark_enterance_01_MJ_4220_Lowres

ASG_BB_tex_dark_desk_02_MJ_4232_Lowres

Æskerne, der er fremstillet efter fineste håndværkstradition i tekstil og læder, kan dateres tilbage til 1920 og bogbinder August Sandgrens (1893 – 1934) kunsthåndværk. Sandgren introducerede den danske bogbinderkunst for funktionalismen, og hans håndværk indgik i samme tradition som Arne Jacobsen. I dag har æskerne fået et moderne touch af designerne Margrethe Odgaard og Øivind Alexander Slaatto.
Æsken fås i fire størrelser, som kan stables og placeres side om side eller stå frit. De er lavet af rent læder eller læder og tekstil – i to lyse og to mørke versioner med en komplementær farve indeni.

Juletræet med sin pynt…

IMG_5984

venter på, vi får begyndt…det gør vores juletræ faktisk, for det står allerede  smukt pyntet i stuen – med pakker under og det hele. Jeg er lidt imponeret over, at Ava ikke har forsøgt at åbne pakkerne, men hun forstår det nok (heldigvis) ikke helt endnu. Den 1. december fik vi et smukt Normannsgrantræ leveret af Treetime, der sælger juletræer online. Et relativt nyt koncept og ret smart, for du får dit træ leveret lige til døren, og du kan endda få det hentet efter jul, så du slipper for en tur på genbrugspladsen. Vi orkede ikke, at skulle bakse et træ ind i bilen, og jeg synes desuden heller ikke, at de juletræer, der sælges rundt omkring i byen er særligt pæne. Så nu står det her i stuen og skaber julestemning og en sød duft af gran.

Men kan træet holde sig smukt frem til jul? Det skulle det kunne med den juletræsfod, vi fik med, hvor du kan hælde vand i og dermed forlænge træets levetid. Vi skal nemlig holde juleaften i år, og jeg glæder mig til at få huset fuld af gæster og en duft af andesteg, hjemmebag og glögg.

IMG_5993Jeg er vild med de her julekugler fra Lyngby Porcelæn, der sammen med lyseholdere fra Georg Jensen udgør vores enkle juletræspynt. Næste år har vi nok en masse hjemmelavet pynt, som Ava har lavet.

IMG_6005
Vi fylder frisk vand i juletræsfoden hver dag, og indtil videre lader det til, at træet holder sig sprødt uden at drysse…

Indlægget er sponsorert af TreeTime

 

 

Børneværelse all done

IMG_5894

Projekt Avas nye værelse har egentligt stået klar i et stykke tid, og nu har jeg omsider fået taget mig sammen til at tage nogle billeder. Ikke en helt let opgave, når rummet er lille og aflangt. Hmm…men værelset er blevet hyggeligt og varmt med den rosa væg og søde børnemøbler fra Elements Optimal  og Bloomingville Mini. Ava er især glad for at sidde ved det lille elefantbord og lege med sin legemad eller tegne med farveblyanter. Tjek lige den fine peacock blyantsholder. Ava sover stadig i tremmeseng, men skal snart have en juniorseng og en fin sengehimmel fra Filibabba.

Vi er lidt kede af gulvene på vores 1. sal, men det bliver ikke lige foreløbig, at de bliver skiftet ud. Et legetæppe fra avaville.dk hjælperdog lidt på det, men ønsket er at have fine egetræsplanker i stedet for parketgulvet, der desværre har en lidt orangebun farve. Den rosa farve på væggen hedder Varm Blush og er fra Jotuns Lady serie.

IMG_5901

IMG_5903

IMG_5895

IMG_5900

IMG_5897

IMG_5893

IMG_5896

Zoo Collection

Elements Optimal hval pude storHar du lige set disse fine puder og bamser fra Elements Optimal? Jeg er vild med dem og overvejer, om Ava ikke bør have en af de store puder i fødselsdagsgave, så hun kan ligge og slænge sig i stuen, når vi ser Gurli Gris eller Peter Pedal, der hitter pænt meget herhjemme lige for tiden.

Zoo Collection er designet af Ionna Vautrin som en hyldest til stofproducenten Kvadrats populære Hallingdal 65 stof og designeren bag Nanna Ditzel. Du kan få tre oversize puder formet som en pelikan, panda og hval og en mini zoo kollektion, der er mere til leg. Priser fra 1475 kr., men til gengæld et unikt designobjekt til glæde for både dig og dit barn – what’s not to like? Jeg er i hvert fald vild med det enkle, ikoniske udtryk og det tydelige fokus på god kvalitet. Jeg tror ikke, at Kvadrats stof er til at slide op, og puderne er vel et godt alternativ til Klip Klap stolen, der ligger i nogenlunde samme prisleje.

Find Zoo Collection fra Elements Optimal hos Avaville.

eo ZOO_Ionna-Vautrin_EO_02_©MGiesbrecht

Elements Optimal panda pude stor

eo pingvin pude ZOO_Ionna-Vautrin_EO_04_©MGiesbrecht

Have a look inside our home…

stue-sofa-bl-gron-vaeg-stol-FxuqtjeFqcIszKAyXyZPVA

This summer Pia Olsen from Living Stories and photographer  Frederikke Heiberg visited our home for a story for the Danish interior magazine Boligmagsinet. The result is now online and if you are curious to see how Martin, Ava and I have decorated our 1950’s villa – you can have a look below or read the story behind here.

I sommer havde vi besøg af Pia Olsen fra Living Stories og fotograf Frederikke Heiberg, der lavede en fin boligrapportage til Boligmagasinet. Resultatet er nu online, og er du nysgeriig for at se, hvordan Martin, Ava og jeg har indrettet vores 1950’er villa, kan du se billeder nedenfor eller læse historien bag her.

bla-vaeg-dorkam-VvCF_ypFbQdatTTk2CmdAA

gang-vinduer-baenk-lober-m0-EOYFvYKQuBIo2hIGlIQ

hjemmebar-billede-_QDV9yBldj2AVAA4xeT-ZQ

kokken-skuffer-hvidt-stol-eTcKcwuYf8Ks-gH4k39hCg

spisestue-traegulv-bord-stole-terrasse-vBvMkpRf3TM7uoyvTHpJ5w

hjorne-stol-knage-D_0S0EfoQXlqEHSaRTlVww

kontor-bogreol-skrivebord-stol-seppuYXKuRYD2PpqeG1q7g

sovevaerelse-mork-vaeg-taburet-seng-MU1wLNwo0rvpDWMJlpFIPQ