What’s new?

Kan du se forskel? Fra brun til grøn…

En helt masse faktisk…for hold da op, hvor er der sket meget med vores lille bolig/haveprojekt den seneste tid. Vores dygtige havefolk fra Vaido i Vedbæk var klar med rullegræs lige efter Påske, da nattefrosten var forduftet, og der var udsigt til både sol og regn. Regn har vi så ikke fået så meget af, så vi har vandet til den helt store guldmedalje de seneste par uger.

Det er et ret vildt syn, når der sådan køres græs ind på paller – klar til at blive rullet ud på få timer. Da jeg kom hjem fra job om eftermiddagen var der græs, og det var næsten ikke til at se samlingerne som havde det ligget der altid.

Blå himmel og grønt græs klæder hinanden

Vores bøgehæk i for- og baghave er ved at springe ud, og nu er næste haveprojekt at flytte de to opstammede kirsebærlaurbær og Parykbusken (se billede med rullegræsset) til er andet sted og erstatte dem med tre blodbøgtræer, der vil få noget mere fylde og krone, der kan lukke mere ind til naboen end de andre nogensinde vil komme til. Vi har søde naboen, men til den side, er der meget åbent. Jeg var forbi Kongevejens Planteskole og fandt tre virkelig smukke blodbøg, så de skal i jorden og blive store og flotte. På denne side af huset skal vi have nogle loungemøbler, for her er læ og formiddagssol. Vi har bestilt Ikeas Havstensserie, men mangler et bord, da man ikke kan få det mere. Skriv til mig, hvis du har en god idé til et, der kunne passe.

Vi har også endelig fået Hays Pallisade havemøbler på terrasserne. Der røg den sommerferie! De er så flotte, og det gør en kæmpe forskel, at terrasserne nu er møbleret og skaber en naturlig forlængelse af inderummet. Vi har indtaget det første aftensmåltid udenfor!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s