Fra et hul i jorden til…

Solen skinnede tirsdag den 29/6, hvor vi fik nøglerne til huset. Just on time og med en masse sommerfugle i maven. Det har været en lang proces med en masse op og nedture og ekstraudgifter, men som mange andre nybyggere fortæller, er det det hele værd, når man står med et færdigt hus. Sådan næsten da, for vi har endnu ikke en færdig garage og skur. Sidstnævnte til vores ærgrelse, da vi godt har kunne bruge et sted at stille alle de ukurante ting og sager, skiudstyr mv.

Det står lige nu i bryggers og gang, men kommer forhåbenligt på plads i næste uge. Vi mangler også emhætte i køkkenet, fordi Svane lavede en fejl i boringen til spots. Vi har derfor indtil videre kun brugt ovnen til madlavning, men hvis alternativet var en senere indflytning som resultat af disse fejl, kan vi snildt leve med forsinkelsen.

En tak skal lyde til Lasse Larsen Huse for en god proces og ikke mindst resultat. Løsningerne er af høj standard, og vi har fået det som vi ønskede. Jo – der har været bump på vejen, men det skyldes mest en udfordrende grund, og alt hvad vi har påpeget som fejl og mangler, sammen med vores eksterne byggerådgiver, er blevet rettet. Trods prisstigninger og forsinkelser pga. COVID-19, er vi sluppet billigt og har ikke været ramt som mange andre.

Carport in the making
Min pynteoverligger, der absolut intet formål tjener – andet end at give lidt kontrast til den ensartede facade.

Et gennemgående valg i huset er Evostone Graphite flisen, som vi er virkelig glade for. På de to badeværelser har vi gået glarmester Anders Pedersen fra Hellerup til at lave glasvinger uden skinner – en opgave de fleste byggefirmaer ikke tilbyder. Her er glasset således fuget i loft og gulv.

Jeg er meget glad for vores nedsænkede stue, hvor der stadig mangler en del møbler.

Parallelt med indflytning og indretning, er Profound Entreprise, der også lavede fundamentet, gået i gang med belægning udenfor. Igen er vores grund en udfordring og kræver både støttemur og dræn til at lede regnvandet. Arbejdet er sat i gang, og om et par uger har vi fliser om hele huset, raftehegn ind mod naboen og dræn/faskine, der forsinker regnvandet før det når kloaken. Jeg glæder mig særligt meget til, at alle ikke slæber stabilgrus ind i huset!

Dræn med ærtesten på toppen – til højre kommer der 60 x 30 fliser og til venstre planter vi bunddække.

Mens vi venter på de sidste møbler (alt fra Ikea er samlet til børnenes værelser – billeder følger), lamper og billeder bliver hængt op, er vi ved at beslutte m, hvilken farve gardinerne skal være. Vi skal have lette Cloud stofgardiner fra curtain.dk, men jeg vil gerne lige se stuerne møbleret, inden vi beslutter os for farven.

Ja det tog lidt tid, men alle fuger i køkken og bad har fået fugeforsegler for at forlænge fugernes levetid.

Det er stort at bygge selv, koordinere processen med midlertidig bolig, byggerådgiver mv. og træffe valg til den helt store guldmedalje. Det er ikke fordi vi har været meget i tvivl undervejs, men der har da været kompromiser og tvivl. Jeg har derfor sendt mange tanker til min far, der ville have været så god spare med, og jeg ville så gerne have vist ham resultatet. Desværre nåede han det ikke.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s