
Det har været nogle nervepirrende sidste uger, hvor vi hver dag har krydset fingrer for, at vi ikke fik opkaldet med beskeden om, at vores byggeri ikke ville kunne nå at blive klar til overtagelse den 29. juni. I går fik vi endelig indkaldelsen til foraflevering og den endelige bekræftelse af, at tidsplanen holder. Ret heldigt, når vi skal være ude af vores lejebolig dagen efter overtagelse.

Håndværkerne går nu og laver den sidste finish, og nu kan vi for alvor se nogle af de detaljer, som vi har tilvalgt i projektet. Her er nogle af dem, jeg er ekstra glad for.







Jeg kan godt se, at der er en del sorte detaljer, men gennemgående for vores materialer er, at vi har valgt få, forskellige materialer og farver for at holde den enkle stil. Klinken hedder Evostone Graphite og trægulvet er egeparket.
Nu mangler vi bare carport og at blikkenslageren bliver færdig med taget. Håber at der sker lidt mere allerede i morgen…