Detour og et kæmpe hul i jorden!

Vi har valgt at bosætte os nær skov og mose – prisen er en jordbund med tørvejord

Jeg havde planlagt et indlæg om materialevalg, for at vise jer de tilvalg, vi er ekstra glade for at, at vi har truffet. Nu er situationen imidlertid den, at vi har et meget stort hul i jorden! Det understreger dels vigtigheden i at få lavet en god og rimelig entreprisekontrakt, som stiller dig bedst muligt i uforudsete situationer, dels at du ikke altid kan regne med de geotekniske prøver.

Kanten af en mose

I starten af januar rykkede entreprenøren ind og begyndte at grave ud til fundament. Vi har indgået en fastprisaftale baseret på de geotekniske boringer, der viste, at der skulle graves mellem en halv til en hel meter ned for at nå bæredygtigt lag. Det startede også meget godt i huset bagerste del, men foran på grunden stødte gravemaskinen på kanten af en mose med blød tørvejord. Ikke lige det man ønsker, når der skal funderes. Vi er nabo til Kratmosen, og det lader til, at der er dele af den, der bevæger sig i en stribe igennem vores grund samt vores naboers, der kan berette om sætningsskader på deres huse. Det forklarer også den relativt store sætningsskade, der var på det eksisterende hus lige der, hvor der nu er et stort, sort hul. Huset er simpelthen sunket i jorden og slået revner.

Tidligere på ugen fik vi en mail fra Lasse Larsen Huse, der fortalte, at entreprenøren var stødt på problemer, og at de var nødt til at stoppe arbejdet, indtil de havde danner sig et overblik. Sagen er, at der skal graves ca. 5 meter ned i den ene side af huset og derefter etableres sandpude, hvor hullet mere eller mindre fyldes op med sand som erstatning for den jord, der er fjernet. Herefter støbes betonfundament. Der er fjernet hele 900 tons jord fra grunden mod de estimerede 540 tons. Det koster desværre en del ekstra for os, men Lasse Lasse Huse afholder ekstraudgifterne til selve funderingen, herunder den ekstra mængde sand og beton, der skal udfylde “hullet”. Det er sjældent at du kan få fastprisaftale på bortkørsel af jord, men sørg for at se køresedler, så du kun betaler for den faktiske mængde jordhåndtering.

Husk forbeholdene

I vores entreprisekontrakt har vi en fastprisaftale på fundering. Det der er vigtigt at være opmærksom på er, at der næsten altid er nogle forbehold eller forudsætninger i sådan en aftale. Her er det vigtigt, at din rådgiver får disse fjernet for kontrakten, da en fastprisaftale ellers ikke er meget værd. Det kan være forudsætninger om, at jorden skal være intakt for at opfylde kravene til fundering, og det er vores tørvejord netop ikke. Der kan også være forbehold for, at der ikke må være menneskeskabte ting i jorden – en gammel pool eller store betonstykker, og det kan være svært at skrive sig ud af. Der må man altså løbe en risiko og håbe, at jorden ikke gemmer på overraskelser. De geotekniske prøver er egentligt entreprenørens sikkerhed, men vores hul i jorden viser jo, at boringerne ikke er så præcise, som man kunne forvente.

den igen

I dag kørte jeg forbi grunden og kunne se, at der allerede var påfyldt sand, og fjernet de store mængder jord. Vores lille detour ser altså ud til at være overstået, og vi er back on track – med en noget lettere pengepung.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s