God gammeldags jul

Jeg er ved at komme op til overfladen igen efter en dejlig jul i hyggens tegn – bogstaveligt talt. Fra juleferien satte ind den 20. december stod den på alt det, jeg elsker ved julen. Tid – rigtig god tid til at være sammen, se de gode gamle julefilm, pynte juletræet, pakke alle gaverne ind, der for mit vedkommende blev købt tilbage i november, spille spil og flade helt ud i sofaen. Og så må vi ikke glemme maden, for hjemme hos os er det blevet en tradition at spise den helt store julemiddag med flæskesteg den 23. december og så igen den 24., hvor den dog stod på andesteg. Den 25. er ren afslapning, og så spiser vi igen den 26. december. Sådan er det, og sådan skal det være. Jeg elsker julesangen ”Sikke en voldsom trængsel og alarm”, der netop slutter af med ”rør blot ikke ved min gamle jul”.

Selvom traditionerne består, oplever vi dog forandringer, og denne jul var desværre et vidnesbyrd på, at min fars Alzheimers bliver mere og mere aggressiv. Han var med juleaften, men så var han der alligevel ikke. Det er ham, der plejer at tænde lysene, ham jeg plejer at få øjenkontakt med rundt om juletræet, når andre synger falsk og ham, der skærer stegen for. Men i år var han der bare, og så var han der alligevel ikke. Der er ikke noget at gøre, ikke så meget at sige, men det hjælper alligevel lidt at tale om det, så det gør jeg med mine veninder, min søster og ikke mindst min mor, der er den, der er hårdest ramt, men som alligevel formår at være den gamle, omsorgsfulde mor og ikke mindst mormor.

Indlægget her kommer lidt på bagkant, for nu er det snart tid til at tage julepynten ned igen, og det gør mig faktisk lidt vemodig, men det har det altid gjort. Det er nok mest af alt udsigten til de kolde, mørke måneder, hvor der ikke er så meget hygge på programmet, men bare en masse dårlig samvittighed over alt det, man har indtaget i december. Hm…heldigvis sker der noget omkring nytår, hvor vi ser frem og ikke tilbage, og hvor alle ligesom får mulighed for at starte på en frisk.

Lige et par få ord om julebordet i år…super enkelt med hvid dug og servietter (det burde have været stof, men det orkede vi alligevel ikke), frisk, sprødt gran og store kogler. Ret simpelt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s