De helt store ombygningsplaner

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Pelican Self Storage

Weekenden er gået med at måle op, tegne, strege ud, klippe og klistrer, for vi har endnu engang kastet os over et boligprojekt, der denne gang har til formål at udnytte vores 150 m2 bedre. Vi bor i en klassisk 50’er villa med en masse charme, men også relativt små rum fordelt på tre etager og med en masse døre. Vi er mere til de åbne vidder, og vi mangler opbevaringsplads til både os og børnene. Meget ambitiøst tog vi begge børn med i Unoforms showroom i lørdags, hvor vi har forelsket os i den smukke Copenhagen Collection. Børnene var søde og ekstra glade for bestikkelsen i form af vingummi, og vi fik set nærmere på mulighederne for et mere åbent køkken med kogeø og indbyggede skabe. Vores nuværende køkken er 10 år gammelt og fra Alno, og selvom det er fint, er det ikke det køkken, vi selv ville vælge. Jeg drømmer om et lækker snedkerkøkken med en mørk marmor bordplade!

2353733f-76e5-468e-bbfd-5e04b099a6d3-w_720

Ombygningen vil betyde, at vi flytter køkkenet til tv-stuen og slår flere vægge ned, bl.a. fra gangen, så man træder ind i et stort, åbent rum. Kontoret i underetagen skal udvides og blive til et soveværelse, så Ava og Carl kan få 1. salen og begge få store værelser, hvor det i dag kun er Carl, der har et okay stort værelse. Det går fint nu, men når de er teenagere, vil pladsen blive lidt trang. Vi synes selv, at vores ideer er gode,  men nu må vi se, hvad arkitekten siger for ikke at tale om banken! Vi kan sagtens vente, men vi har det begge sådan, at vi gerne vil have noget ud af de ting, vi laver – så længe som muligt.

Kender du en dygtig boligarkitekt, så sig gerne til…

Vi er også begyndt at ryde op og ryde ud, og har besluttet at opmagasinere alt det, vi ikke bruger mere end et par gange eller mindre om året. Det gælder f.eks. skiudstyr, div. børneudstyr og møbler, vi ikke ved, om vi vil beholde eller ej. Ja –  vi har en stor kælder, men den er også fyldt op, fordi vi begge ikke kan lide at have så mange ting omkring os. Desuden skal et af kælderrummene laves til gæsteværelse, så Martins forældre slipper for at sove på sofaen, når de er søde at komme på besøg og passe børnene. Vi bruger Pelican Self Storage, der har 11 opbevaringscentre med rum fra 1 kvm til 18 kvm i København og en del af Nordsjælland. Det er uundgåeligt ikke at have ting overalt med to børn. Dog findes der så mange smarte opbevaringsløsninger, at man ikke behøver gå på kompromis med sin indre tvangstanker 🙂 Vi bliver ofte spurgt om, hvor alt legetøjet er i stuen, og svaret er bl.a. IKEAs smukke Stockholm skab, som rummer bønenes legetøj foruden stofposer fra Fabelab og Aykasa foldekasser.

img_2609

img_1363

Det var en masse snak om ombygning og oprydning, og jeg lover at blive lidt mere konkret i takt med, at projektet skrider frem. Vi regner med at starte til foråret, for vi skulle nødigt gå for længe uden et projekt!

Jeg vil gerne lige slå et slag for en bygning, der ikke udstråler opmagasineringscenter på nogen måde. Det er Pelicans center ved Kalkbrænderihavnsgade, der mest af alt ligner en rustrød skulptur med facader, der skråner. Bygningen blev da også i 2015 nomineret til den prestigefyldte europæiske Mies Van der Rohe-pris.

Photo: Jens Markus Lindhe

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s