Tid til kalendergaver

Det er ved at være tid til forkælelse, søde sager, HYGGE og gaveregn. For julen står for døren, og herhjemme er Ava på 3 år udemærket klar over, hvad det betyder. Vi er derfor begyndt på forberedelserne til den søde juletid med bl.a. kalendergaver til børnene. Vi putter gaverne i julesokker fra Fabelab, der både er dekorative og sjove for ungerne, der hver eftermiddag kan fiske en lille gave op. Og vi sætter lige streg under lille, idet gaverne er alt fra et viskelæder til en vågelampe eller en sød sparegris til børneværelset. Det handler om glæden ved at give og modtage, men leder du efter en god og samtidig billig kalender- eller adventsgave, er der gode tilbud Kalendergaver til børn.

I denne uge er vores julestue fra sidste år i Femina Indret, der er Feminas boligmagasin. Det er super fine billeder taget af fotograf Frederikke Heiberg med tekst af Pia Olsen fra Living Stories. Mangler du inspiration til oppyntning eller borddækning i julen, kan du måske finde den der.

Julesokkerne fra Fabelab fås i mange forskellige motiver og farver. Se bare denne bjørn, ræv, kanin og hjort. De økologiske julesokker, der er perfekte til at holde på kalener- eller adventsgaverne, fås hos Avaville.

Advertisements

Hyggekrog

For lidt tid siden lavede vi en omrokering i soveværelset, hvilket betød at der blev frigivet en hyggekrog, hvor der tidligere havde stået en kommode. Vi har købt et lille bord i IKEA og placeret vores gamle flagermusstol som har fået det blødeste lammeskind fra RUMRUM. Skindet har en flot beige farve, der passer til stolens cognacfarvede læder.

Næste projekt er så at finde en farve til væggen bag stolen, da det bliver for kedeligt med den hvide, neutrale farve. Væggen på modsatte side har fået så meget mere kant, efter at vi malede den med en flot grå/blå farve, der indrammer vinduet ud mod haven og vores store æbletræ. Så lige nu kigger vi på farvekort, og et must er selvfølgelig, at farven harmonerer med den blå farve, vores mørkegrå gulvtæppe fra Semi Basic og billedet fra Fotografiska i Stockholm. Vi tænker umiddelbart en grå/beige nuance, men vi er nok lige nødt at teste lidt. Farven må ikke skrige for meget, men det skal samtidig kunne ses.

img_0161-1

Men en hyggekrog er det blevet til, og det er et godt sted at sidde og læse – med eller uden ungerne. Ava er i hvert fald ret vild med RUMRUM lammeskindet, som man kan synke godt ned i.