Et strejf af sommer

blog1

Sommer og sol, blomster, planter og bær. Naturen er i centrum i produkterne fra Koustrup & Co., som jeg har fået lov til at se og føle på i form af lækker gavepapir og fine kort, som dog blot er en brøkdel af, hvad virksomheden producerer. Koustrup & Co. blev stiftet som et forlag i 2011 som en familievirksomhed, men blev senere udvidet til også at omfatte interiør og gaveartikler med naturen, haven, mad og dyr i fokus. Der er passion og viden bag designet, og interesserer du dig for haven og naturen, er der mange spændende bøger i sortimentet. Selv kunne jeg godt bruge til grundviden om havelivet, da vores store have med de mange frugttræer, buske og blomsterbede er blevet grundlagt af de tidligere ejere med det formål, at den skulle passes og plejes. Det er så fedt med en stor have – især med børn, og de her dage, hvor der bare har været sol fra morgen til aften, har virkelig fået mig til at sætte pris på den. MEN det er også hårdt arbejde, hvis det hele ikke skal gro til.

I weekenden fik jeg mulighed for at pakke en fin fødselsdagsgave ind i Koustrups flotte gavepapir, der har et strejf af sol og sommer. Jeg er vild med deres gavepapir med blomster og urter og de fine ABC og dyreplakater til børneværelset. Både papir og emballage er fremstillet bæredygtigt, og emballagen kan du endnu putte direkte i kompostbunken, den er lavet af majs.

blog2

blog3

Indlægget er lavet i samarbejde med Koustrup & Co.
Advertisements