brinklercph

I begyndelsen af det nye år træf vi en vigtig beslutning, der betød, at vi i starten af februar satte vores hus til salg. Det hus vi købte tilbage i august 2014 og som har dannet rammen for vores lille familie i fem år. Vi købte det uden at være sikre på, at vores babyplaner ville blive til virkelighed, men med den helt rette mavefornemmelse. Den kan man ikke rigtig forudse – enten er den der, eller også er den der ikke. Vi så huset, da det lige var kommet på markedet, og vi var ikke i tvivl – huset skulle være vores. Nu står vi lidt på en skillevej, fordi Ava skal starte i skole om et år. Derfor har vi længe overvejet, om vi skulle blive boende eller gøre alvor af vores store drøm om at bygge selv. Den drøm har ikke været realistisk før nu, for vi har ikke haft økonomi til både at købe den rette beliggenhed og opføre et hus, der opfylder vores krav. Det har været en svær beslutning, for både hus og beliggenhed har været det rette for os i rigtig mange år. Nu står vi over for ukendt land – nyt område, en lang byggeproces og ikke mindst ny institution for børnene og opgaven med at fortælle dem, at de skal væk fra vennerne. Av – den er hård. Men vi har bare Avas skolestart som bagkant, så tiden er den rette. Tanker om, hvorvidt vi kan finde os til rette et andet sted, om vi bliver lige så glade for det nye hus, transport til job og om børnene bliver glade for deres nye børnehave og skole, fylder ret meget. Samtidig er der store sommerfugle i maven i forhold til hele byggeprocessen, og vi har haft nogle rigtig gode møder med både Huscompagniet og Lasse Larsen Huse. Jeg kommer til at reporterer fra processen her på bloggen, for jeg er selv super glad for, at andre både deler gode og dårlige oplevelser om selv-byg! Hvis du er nysgerrig på at se vores dejlige Brønshøj-villa, så finder du den til salg hos Lokalbolig her.

Jeg er ved at komme op til overfladen igen efter en dejlig jul i hyggens tegn – bogstaveligt talt. Fra juleferien satte ind den 20. december stod den på alt det, jeg elsker ved julen. Tid – rigtig god tid til at være sammen, se de gode gamle julefilm, pynte juletræet, pakke alle gaverne ind, der for mit vedkommende blev købt tilbage i november, spille spil og flade helt ud i sofaen. Og så må vi ikke glemme maden, for hjemme hos os er det blevet en tradition at spise den helt store julemiddag med flæskesteg den 23. december og så igen den 24., hvor den dog stod på andesteg. Den 25. er ren afslapning, og så spiser vi igen den 26. december. Sådan er det, og sådan skal det være. Jeg elsker julesangen ”Sikke en voldsom trængsel og alarm”, der netop slutter af med ”rør blot ikke ved min gamle jul”.

Selvom traditionerne består, oplever vi dog forandringer, og denne jul var desværre et vidnesbyrd på, at min fars Alzheimers bliver mere og mere aggressiv. Han var med juleaften, men så var han der alligevel ikke. Det er ham, der plejer at tænde lysene, ham jeg plejer at få øjenkontakt med rundt om juletræet, når andre synger falsk og ham, der skærer stegen for. Men i år var han der bare, og så var han der alligevel ikke. Der er ikke noget at gøre, ikke så meget at sige, men det hjælper alligevel lidt at tale om det, så det gør jeg med mine veninder, min søster og ikke mindst min mor, der er den, der er hårdest ramt, men som alligevel formår at være den gamle, omsorgsfulde mor og ikke mindst mormor.

Indlægget her kommer lidt på bagkant, for nu er det snart tid til at tage julepynten ned igen, og det gør mig faktisk lidt vemodig, men det har det altid gjort. Det er nok mest af alt udsigten til de kolde, mørke måneder, hvor der ikke er så meget hygge på programmet, men bare en masse dårlig samvittighed over alt det, man har indtaget i december. Hm…heldigvis sker der noget omkring nytår, hvor vi ser frem og ikke tilbage, og hvor alle ligesom får mulighed for at starte på en frisk.

Lige et par få ord om julebordet i år…super enkelt med hvid dug og servietter (det burde have været stof, men det orkede vi alligevel ikke), frisk, sprødt gran og store kogler. Ret simpelt.

Jeg ved godt, at julen er godt i gang, og har du ikke allerede en adventskrans, så er du lidt på bagkant. Det er der sikkert flere der er, så jeg deler dette fund med jer. Jeg har hele november været på jagt efter en helt enkelt adventsstage og fandt i sidste weekend denne smukke Ferm Living messingstage, da jeg var på juletur med min mor. Stagen kan bruges stående eller hænges op med en lædersnor eller lign., og så kan du egentligt bare lægge dit yndlingspynt i cirklen – friskt eller tørret – eller binde små bånd eller pynt i de små huller, hvis du har stagen hængende fra loftet.

Der er så meget i julen, der larmer, så jeg kan virkelig godt lide det helt enkle udtryk, og jeg har nøjes med at pynte med lidt røde vinterbær. Stagen kan desuden bruges resten af året, så jeg tror ikke, at jeg pakker min ned, når julen er forbi.

Vi skal holde jul i år, og jeg glæder mig allerede. Jeg håber, at begge mine forældre kan få en hyggelig aften, selvom alzheimers er med os – om vi vil det eller ej. Jeg vil gøre mit for at skabe nogle hyggelige rammer om dette års julefest, og i sidste weekend startede jeg på de første julerier med et besøg i Søstrene Grene. Det endte med at blive et halvdyrt besøg, fordi jeg faldt pladask for julekollektionen 2019. Mangler du julekugler eller ornamenter til træet, er der meget fint at vælge imellem. Ava var med, og hun gik efter alt, der glimtede, og det var der meget af. Jeg fandt til gengæld store stjerner i velour til vinduet og søde glaskupler med sne i, og er du til dybe, mørke farver, er der bånd og velour kugler til træet. Jeg fandt endda en krans til hoveddøren. Så ja – kom bare an jul.

Kender I det, at man stirrer sig blind på indretningsmuligheder? På samme måde som man med tiden ikke ser hullet, der skulle være lappet i væggen, eller ledningen der er lidt for lang og hænger og dingler. Man kan i hvert fald godt blive idéforladt i forhold til placeringen af møblerne, og det kan være en god idé engang imellem at prøve noget nyt.

Vi bor på 150 m2, men det er en klassisk villa fra start 1950’erne med mange døre og dårlig udnyttelse af kvadratmeterne. Vi har boet her i snart 5 år og har stort set haft samme indretning – inspireret af de forrige ejere. I sidste weekend prøvede vi at vende spisebordet – ja en simpelt ting, men med stor effekt. Stuen virker større, og der er plads omkring det store vindue, hvor vi har stillet den daybed, der normalt står på reposen på første sal. Det krævede selvfølgelig, at også flyttede lamperne (hvilket jeg lod Martin bøvle med), og jeg er ret glad for resultatet.

Nogle gange kan det være en god idé at kigge på linjerne i rummet, og står man i stuen, giver det mening, at bordet peger ud mod haven og skaber luft på begge sider.

Før:

Jeg var en tur i Sinnerup den anden dag og spottede en af Christian Bitzs smukke vaser i stentøj med den reaktive glasur. Jeg har ikke set den i 50 cm varianten tidligere, men den må jeg eje! Den er super flot og perfekt som gulvvase med eller uden blomster. Den fås i fire farver, og jeg synes, at den mørkeblå er den flotteste. Den ryger på ønskelisten til jul, og så kan jeg jo begynde at tænke over, hvor den kan stå…