brinklercph

 

Jeg er ved at komme op til overfladen igen efter en dejlig jul i hyggens tegn – bogstaveligt talt. Fra juleferien satte ind den 20. december stod den på alt det, jeg elsker ved julen. Tid – rigtig god tid til at være sammen, se de gode gamle julefilm, pynte juletræet, pakke alle gaverne ind, der for mit vedkommende blev købt tilbage i november, spille spil og flade helt ud i sofaen. Og så må vi ikke glemme maden, for hjemme hos os er det blevet en tradition at spise den helt store julemiddag med flæskesteg den 23. december og så igen den 24., hvor den dog stod på andesteg. Den 25. er ren afslapning, og så spiser vi igen den 26. december. Sådan er det, og sådan skal det være. Jeg elsker julesangen ”Sikke en voldsom trængsel og alarm”, der netop slutter af med ”rør blot ikke ved min gamle jul”.

Selvom traditionerne består, oplever vi dog forandringer, og denne jul var desværre et vidnesbyrd på, at min fars Alzheimers bliver mere og mere aggressiv. Han var med juleaften, men så var han der alligevel ikke. Det er ham, der plejer at tænde lysene, ham jeg plejer at få øjenkontakt med rundt om juletræet, når andre synger falsk og ham, der skærer stegen for. Men i år var han der bare, og så var han der alligevel ikke. Der er ikke noget at gøre, ikke så meget at sige, men det hjælper alligevel lidt at tale om det, så det gør jeg med mine veninder, min søster og ikke mindst min mor, der er den, der er hårdest ramt, men som alligevel formår at være den gamle, omsorgsfulde mor og ikke mindst mormor.

Indlægget her kommer lidt på bagkant, for nu er det snart tid til at tage julepynten ned igen, og det gør mig faktisk lidt vemodig, men det har det altid gjort. Det er nok mest af alt udsigten til de kolde, mørke måneder, hvor der ikke er så meget hygge på programmet, men bare en masse dårlig samvittighed over alt det, man har indtaget i december. Hm…heldigvis sker der noget omkring nytår, hvor vi ser frem og ikke tilbage, og hvor alle ligesom får mulighed for at starte på en frisk.

Lige et par få ord om julebordet i år…super enkelt med hvid dug og servietter (det burde have været stof, men det orkede vi alligevel ikke), frisk, sprødt gran og store kogler. Ret simpelt.

Jeg ved godt, at julen er godt i gang, og har du ikke allerede en adventskrans, så er du lidt på bagkant. Det er der sikkert flere der er, så jeg deler dette fund med jer. Jeg har hele november været på jagt efter en helt enkelt adventsstage og fandt i sidste weekend denne smukke Ferm Living messingstage, da jeg var på juletur med min mor. Stagen kan bruges stående eller hænges op med en lædersnor eller lign., og så kan du egentligt bare lægge dit yndlingspynt i cirklen – friskt eller tørret – eller binde små bånd eller pynt i de små huller, hvis du har stagen hængende fra loftet.

Der er så meget i julen, der larmer, så jeg kan virkelig godt lide det helt enkle udtryk, og jeg har nøjes med at pynte med lidt røde vinterbær. Stagen kan desuden bruges resten af året, så jeg tror ikke, at jeg pakker min ned, når julen er forbi.

Vi skal holde jul i år, og jeg glæder mig allerede. Jeg håber, at begge mine forældre kan få en hyggelig aften, selvom alzheimers er med os – om vi vil det eller ej. Jeg vil gøre mit for at skabe nogle hyggelige rammer om dette års julefest, og i sidste weekend startede jeg på de første julerier med et besøg i Søstrene Grene. Det endte med at blive et halvdyrt besøg, fordi jeg faldt pladask for julekollektionen 2019. Mangler du julekugler eller ornamenter til træet, er der meget fint at vælge imellem. Ava var med, og hun gik efter alt, der glimtede, og det var der meget af. Jeg fandt til gengæld store stjerner i velour til vinduet og søde glaskupler med sne i, og er du til dybe, mørke farver, er der bånd og velour kugler til træet. Jeg fandt endda en krans til hoveddøren. Så ja – kom bare an jul.

Kender I det, at man stirrer sig blind på indretningsmuligheder? På samme måde som man med tiden ikke ser hullet, der skulle være lappet i væggen, eller ledningen der er lidt for lang og hænger og dingler. Man kan i hvert fald godt blive idéforladt i forhold til placeringen af møblerne, og det kan være en god idé engang imellem at prøve noget nyt.

Vi bor på 150 m2, men det er en klassisk villa fra start 1950’erne med mange døre og dårlig udnyttelse af kvadratmeterne. Vi har boet her i snart 5 år og har stort set haft samme indretning – inspireret af de forrige ejere. I sidste weekend prøvede vi at vende spisebordet – ja en simpelt ting, men med stor effekt. Stuen virker større, og der er plads omkring det store vindue, hvor vi har stillet den daybed, der normalt står på reposen på første sal. Det krævede selvfølgelig, at også flyttede lamperne (hvilket jeg lod Martin bøvle med), og jeg er ret glad for resultatet.

Nogle gange kan det være en god idé at kigge på linjerne i rummet, og står man i stuen, giver det mening, at bordet peger ud mod haven og skaber luft på begge sider.

Før:

Jeg var en tur i Sinnerup den anden dag og spottede en af Christian Bitzs smukke vaser i stentøj med den reaktive glasur. Jeg har ikke set den i 50 cm varianten tidligere, men den må jeg eje! Den er super flot og perfekt som gulvvase med eller uden blomster. Den fås i fire farver, og jeg synes, at den mørkeblå er den flotteste. Den ryger på ønskelisten til jul, og så kan jeg jo begynde at tænke over, hvor den kan stå…

For to uger siden blev Martin og jeg gift. Det var den mest fantastiske dag og en kæmpe oplevelse. Planlægningen havde egentligt ikke fyldt så meget, men i ugerne op til var der alligevel en del ting, der skulle falde på plads, og kulminationen på det hele blev en dag, der forløb præcis, som jeg havde håbet på. Vi var glade, min far klarede dagen, børnene var søde, og vores gæster gjorde deres for at give os en mindeværdig dag og aften.

Kjolen: Den blev købt på nettet hos den engelske designer Cathrine Deane. Jeg var på jagt efter en enkel kjole med lange ærmer og hals, og dem findes der ikke så mange af i det udvalg, jeg kiggede igennem herhjemme. I foråret havde jeg den traditionelle “kjole-prøvningsdag”, hvor jeg også prøvede modeller, jeg på forhånd vidste ikke lige var mig. Jeg har virkelig brugt mange timer på nettet, og det var lidt af et sats at bestille kjolen, uden prøvning. Men kjolen, der bestod af en en højhalset blondetop og et skørt med slæb og de smukkeste stofbelagte knapper på bagsiden, blev leveret i løbet af tre dage og passede perfekt. Der var ikke engang behov for tilretning. På dagen følte jeg mig godt tilpas i den, men endte dog med at købe et kort tylskørt til brudevalsen og den efterfølgende dans. Jeg endte så også med at bruge pænt meget tid på danseskolen, så det var en god beslutning.

Vielsen: Vi blev gift i Christians Kirke på Christianshavn. Byens smukkeste kirke, synes jeg, og samme sted som begge børn er blevet døbt. Kirken er trods sit smukke og statelige ydre anderledes med sine mange loger, der har givet den navnet teaterkirken, og den er på engang både rummelig og intim. Præsterne er moderne, og der er plads til, at man ikke følger alle traditioner. Organisten spiller også klaver, og det valgte vi i stedet for orgel til salmerne Se nu stiger solen, Op al den ting som Gud har skabt, Nu falmer skoven og det er så Yndigt at følges ad. Jeg deler netop dette, fordi jeg selv brugte en del tid på at finde de helt rette bryllupssalmer.

Receptionen: Den blev holdt hjemme for kun den nærmeste og meget lille familie, fordi min far, på grund af sin alzheimers, desværre ikke kunne være med til festen om aftenen. For også at fejre dagen sammen med ham og vise ham, at han er vigtig, var det så fint at have en lille fejring derhjemme med bobler, kransekage og snacks. Efter vielsen havde vi desuden samlet alle gæsterne i kirkens have med lidt bobler, fordi vejret viste sig fra sin absolut bedste sensommerside.

Festen: Vi så kun to steder, da vi startede på bryllupsplanlægningen, for vi var begge helt solgt, da vi besøgte Dansk Arkitektur Centers nye lokaler i BLOX på Bryghusgade. Som et tegn fra himlen kan man se over på kirken, og fra den store tagterrasse er der den fineste udsigt over København. Stilen er enkelt med cognacfarvede 7’er stole i læder, Ombria service i smukke farver fra Kahler og store glaspartier. Vi bestilte en bryllupspakke med velkomstdrinks, 3 retter, kaffe/avec og natmad. Det var super lækkert, og der blev bare ikke sparet på noget. Vi havde selv booket et band – A Celebration band, der desuden også varmt kan anbefales, og der var bare god stemning til ud på natten. En fed feature var desuden en Myselfie photo booth, der overraskede pga. den gode kvalitet. Vi havde den både med hjemme til receptionen og om aftenen, hvor den tog flotte billeder trods skiftende lyssætning. Det er bare en super sjov måde at fange stemningen og gæsterne, og der var ingen, der holdte sig tilbage.

Overnatning: Vi blev ved vandet, da de sidste gæster forlod festen og gik de få hundrede meter over til Mariott Hotel, der var så søde at have opgraderet os og så champagne og kage frem. Vi var mætte på mad, hvin og den gode oplevelse, så vi lod det stå, men tanken var meget sød. Tilbage er mindet om en fantastisk dag!