Adventsstage – very simple

Jeg ved godt, at julen er godt i gang, og har du ikke allerede en adventskrans, så er du lidt på bagkant. Det er der sikkert flere der er, så jeg deler dette fund med jer. Jeg har hele november været på jagt efter en helt enkelt adventsstage og fandt i sidste weekend denne smukke Ferm Living messingstage, da jeg var på juletur med min mor. Stagen kan bruges stående eller hænges op med en lædersnor eller lign., og så kan du egentligt bare lægge dit yndlingspynt i cirklen – friskt eller tørret – eller binde små bånd eller pynt i de små huller, hvis du har stagen hængende fra loftet.

Der er så meget i julen, der larmer, så jeg kan virkelig godt lide det helt enkle udtryk, og jeg har nøjes med at pynte med lidt røde vinterbær. Stagen kan desuden bruges resten af året, så jeg tror ikke, at jeg pakker min ned, når julen er forbi.

Jeg er allerede klar…

Vi skal holde jul i år, og jeg glæder mig allerede. Jeg håber, at begge mine forældre kan få en hyggelig aften, selvom alzheimers er med os – om vi vil det eller ej. Jeg vil gøre mit for at skabe nogle hyggelige rammer om dette års julefest, og i sidste weekend startede jeg på de første julerier med et besøg i Søstrene Grene. Det endte med at blive et halvdyrt besøg, fordi jeg faldt pladask for julekollektionen 2019. Mangler du julekugler eller ornamenter til træet, er der meget fint at vælge imellem. Ava var med, og hun gik efter alt, der glimtede, og det var der meget af. Jeg fandt til gengæld store stjerner i velour til vinduet og søde glaskupler med sne i, og er du til dybe, mørke farver, er der bånd og velour kugler til træet. Jeg fandt endda en krans til hoveddøren. Så ja – kom bare an jul.

En simpel omrokering…

Kender I det, at man stirrer sig blind på indretningsmuligheder? På samme måde som man med tiden ikke ser hullet, der skulle være lappet i væggen, eller ledningen der er lidt for lang og hænger og dingler. Man kan i hvert fald godt blive idéforladt i forhold til placeringen af møblerne, og det kan være en god idé engang imellem at prøve noget nyt.

Vi bor på 150 m2, men det er en klassisk villa fra start 1950’erne med mange døre og dårlig udnyttelse af kvadratmeterne. Vi har boet her i snart 5 år og har stort set haft samme indretning – inspireret af de forrige ejere. I sidste weekend prøvede vi at vende spisebordet – ja en simpelt ting, men med stor effekt. Stuen virker større, og der er plads omkring det store vindue, hvor vi har stillet den daybed, der normalt står på reposen på første sal. Det krævede selvfølgelig, at også flyttede lamperne (hvilket jeg lod Martin bøvle med), og jeg er ret glad for resultatet.

Nogle gange kan det være en god idé at kigge på linjerne i rummet, og står man i stuen, giver det mening, at bordet peger ud mod haven og skaber luft på begge sider.

Før:

På ønskelisten

Jeg var en tur i Sinnerup den anden dag og spottede en af Christian Bitzs smukke vaser i stentøj med den reaktive glasur. Jeg har ikke set den i 50 cm varianten tidligere, men den må jeg eje! Den er super flot og perfekt som gulvvase med eller uden blomster. Den fås i fire farver, og jeg synes, at den mørkeblå er den flotteste. Den ryger på ønskelisten til jul, og så kan jeg jo begynde at tænke over, hvor den kan stå…

Endnu en vase…

Det var lige, hvad vi fik i bryllupsgave, men jeg er altså ret vild med Lyngby vasen i glas – og særligt grey smoke udgaven. Jeg er på jagt efter en flot evighedsbuket til den, og så har jeg fået lyst til at erhverve mig den smukke bonbonniere i mørkegrøn!

Den mest fantastiske dag

img_4354

For to uger siden blev Martin og jeg gift. Det var den mest fantastiske dag og en kæmpe oplevelse. Planlægningen havde egentligt ikke fyldt så meget, men i ugerne op til var der alligevel en del ting, der skulle falde på plads, og kulminationen på det hele blev en dag, der forløb præcis, som jeg havde håbet på. Vi var glade, min far klarede dagen, børnene var søde, og vores gæster gjorde deres for at give os en mindeværdig dag og aften.

Kjolen: Den blev købt på nettet hos den engelske designer Cathrine Deane. Jeg var på jagt efter en enkel kjole med lange ærmer og hals, og dem findes der ikke så mange af i det udvalg, jeg kiggede igennem herhjemme. I foråret havde jeg den traditionelle “kjole-prøvningsdag”, hvor jeg også prøvede modeller, jeg på forhånd vidste ikke lige var mig. Jeg har virkelig brugt mange timer på nettet, og det var lidt af et sats at bestille kjolen, uden prøvning. Men kjolen, der bestod af en en højhalset blondetop og et skørt med slæb og de smukkeste stofbelagte knapper på bagsiden, blev leveret i løbet af tre dage og passede perfekt. Der var ikke engang behov for tilretning. På dagen følte jeg mig godt tilpas i den, men endte dog med at købe et kort tylskørt til brudevalsen og den efterfølgende dans. Jeg endte så også med at bruge pænt meget tid på danseskolen, så det var en god beslutning.

img_4178

img_4183

Vielsen: Vi blev gift i Christians Kirke på Christianshavn. Byens smukkeste kirke, synes jeg, og samme sted som begge børn er blevet døbt. Kirken er trods sit smukke og statelige ydre anderledes med sine mange loger, der har givet den navnet teaterkirken, og den er på engang både rummelig og intim. Præsterne er moderne, og der er plads til, at man ikke følger alle traditioner. Organisten spiller også klaver, og det valgte vi i stedet for orgel til salmerne Se nu stiger solen, Op al den ting som Gud har skabt, Nu falmer skoven og det er så Yndigt at følges ad. Jeg deler netop dette, fordi jeg selv brugte en del tid på at finde de helt rette bryllupssalmer.

Receptionen: Den blev holdt hjemme for kun den nærmeste og meget lille familie, fordi min far, på grund af sin alzheimers, desværre ikke kunne være med til festen om aftenen. For også at fejre dagen sammen med ham og vise ham, at han er vigtig, var det så fint at have en lille fejring derhjemme med bobler, kransekage og snacks. Efter vielsen havde vi desuden samlet alle gæsterne i kirkens have med lidt bobler, fordi vejret viste sig fra sin absolut bedste sensommerside.

Festen: Vi så kun to steder, da vi startede på bryllupsplanlægningen, for vi var begge helt solgt, da vi besøgte Dansk Arkitektur Centers nye lokaler i BLOX på Bryghusgade. Som et tegn fra himlen kan man se over på kirken, og fra den store tagterrasse er der den fineste udsigt over København. Stilen er enkelt med cognacfarvede 7’er stole i læder, Ombria service i smukke farver fra Kahler og store glaspartier. Vi bestilte en bryllupspakke med velkomstdrinks, 3 retter, kaffe/avec og natmad. Det var super lækkert, og der blev bare ikke sparet på noget. Vi havde selv booket et band – A Celebration band, der desuden også varmt kan anbefales, og der var bare god stemning til ud på natten. En fed feature var desuden en Myselfie photo booth, der overraskede pga. den gode kvalitet. Vi havde den både med hjemme til receptionen og om aftenen, hvor den tog flotte billeder trods skiftende lyssætning. Det er bare en super sjov måde at fange stemningen og gæsterne, og der var ingen, der holdte sig tilbage.

img_4261

img_1512

img_4359

Overnatning: Vi blev ved vandet, da de sidste gæster forlod festen og gik de få hundrede meter over til Mariott Hotel, der var så søde at have opgraderet os og så champagne og kage frem. Vi var mætte på mad, hvin og den gode oplevelse, så vi lod det stå, men tanken var meget sød. Tilbage er mindet om en fantastisk dag!

img_1515

img_4268

De helt store ombygningsplaner

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Pelican Self Storage

Weekenden er gået med at måle op, tegne, strege ud, klippe og klistrer, for vi har endnu engang kastet os over et boligprojekt, der denne gang har til formål at udnytte vores 150 m2 bedre. Vi bor i en klassisk 50’er villa med en masse charme, men også relativt små rum fordelt på tre etager og med en masse døre. Vi er mere til de åbne vidder, og vi mangler opbevaringsplads til både os og børnene. Meget ambitiøst tog vi begge børn med i Unoforms showroom i lørdags, hvor vi har forelsket os i den smukke Copenhagen Collection. Børnene var søde og ekstra glade for bestikkelsen i form af vingummi, og vi fik set nærmere på mulighederne for et mere åbent køkken med kogeø og indbyggede skabe. Vores nuværende køkken er 10 år gammelt og fra Alno, og selvom det er fint, er det ikke det køkken, vi selv ville vælge. Jeg drømmer om et lækker snedkerkøkken med en mørk marmor bordplade!

2353733f-76e5-468e-bbfd-5e04b099a6d3-w_720

Ombygningen vil betyde, at vi flytter køkkenet til tv-stuen og slår flere vægge ned, bl.a. fra gangen, så man træder ind i et stort, åbent rum. Kontoret i underetagen skal udvides og blive til et soveværelse, så Ava og Carl kan få 1. salen og begge få store værelser, hvor det i dag kun er Carl, der har et okay stort værelse. Det går fint nu, men når de er teenagere, vil pladsen blive lidt trang. Vi synes selv, at vores ideer er gode,  men nu må vi se, hvad arkitekten siger for ikke at tale om banken! Vi kan sagtens vente, men vi har det begge sådan, at vi gerne vil have noget ud af de ting, vi laver – så længe som muligt.

Kender du en dygtig boligarkitekt, så sig gerne til…

Vi er også begyndt at ryde op og ryde ud, og har besluttet at opmagasinere alt det, vi ikke bruger mere end et par gange eller mindre om året. Det gælder f.eks. skiudstyr, div. børneudstyr og møbler, vi ikke ved, om vi vil beholde eller ej. Ja –  vi har en stor kælder, men den er også fyldt op, fordi vi begge ikke kan lide at have så mange ting omkring os. Desuden skal et af kælderrummene laves til gæsteværelse, så Martins forældre slipper for at sove på sofaen, når de er søde at komme på besøg og passe børnene. Vi bruger Pelican Self Storage, der har 11 opbevaringscentre med rum fra 1 kvm til 18 kvm i København og en del af Nordsjælland. Det er uundgåeligt ikke at have ting overalt med to børn. Dog findes der så mange smarte opbevaringsløsninger, at man ikke behøver gå på kompromis med sin indre tvangstanker 🙂 Vi bliver ofte spurgt om, hvor alt legetøjet er i stuen, og svaret er bl.a. IKEAs smukke Stockholm skab, som rummer bønenes legetøj foruden stofposer fra Fabelab og Aykasa foldekasser.

img_2609

img_1363

Det var en masse snak om ombygning og oprydning, og jeg lover at blive lidt mere konkret i takt med, at projektet skrider frem. Vi regner med at starte til foråret, for vi skulle nødigt gå for længe uden et projekt!

Jeg vil gerne lige slå et slag for en bygning, der ikke udstråler opmagasineringscenter på nogen måde. Det er Pelicans center ved Kalkbrænderihavnsgade, der mest af alt ligner en rustrød skulptur med facader, der skråner. Bygningen blev da også i 2015 nomineret til den prestigefyldte europæiske Mies Van der Rohe-pris.

Photo: Jens Markus Lindhe